"Søfartsstyrelsens domicil i Valby er topmoderne indrettet med 25 digitale infoskærme, som underholder med film og tv, viser vej, byder velkommen og informerer både gæster og medarbejdere. Vi ønsker at vise vores mange gæster, at vi er en moderne styrelse, og infoskærmene er med til at skabe det image.
I receptionen kan gæster blandt andet tjekke skibstrafikken rundt om på verdenshavene på en storskærm, der er sat sammen af fire 40 tommer interaktive touch-skærme. På andre skærme bliver de budt velkommen og vejledt i, hvor de skal hen, eller de bliver underholdt med tv-nyheder og fortællinger om styrelsens arbejde. Vi har desuden et loungeområde, hvor vi har en speciel skærm, som viser vores arbejde i mere end 100 billeder. I det område kommer mange af vores udenlandske besøgende, og derfor er der udover DR og TV2 også mulighed for at trykke på skærmen og vælge at se f.eks. CNN eller en videofilm om vores arbejde. På gæsternes vej igennem huset møder de skærme foran hvert af de ni mødelokaler, hvor de kan orientere sig om, hvem der holder møde og hvornår. Det giver et nyttigt overblik, hvis man ønsker at flytte eller forlænge et møde.
Vores 220 medarbejdere i Valby får også deres information om, hvad der sker på deres arbejdsplads på skærme. På etagerne, hvor de har deres arbejdspladser i åbne kontorlandskaber, er der sat infoskærme op i fællesområderne med nyhedsoverskrifter og information fra intranettet. Det drejer sig f.eks. om menuen i kantinen, gå-hjem-møder, og direktøren informerer. Her er også nyheder fra TV2 og DR samt maritime nyheder. Det er en stor fordel, at vi kan komme væk fra at sende e-mails med interne beskeder. Selv om medarbejderne også kan gå på intranettet og finde samme oplysninger, så er skærmene lettere tilgængelige og sikrer derfor, at endnu flere får nyhederne, når de alligevel er ude for at strække benene eller hente en kop te eller kaffe."
Michael Strandberg, Projektleder, Søfartsstyrelsen
Fakta om VisioSign og Søfartsstyrelsen: 25 infoskærme placeret i kantine, reception, loungeområde, ved mødelokaler og i åbne kontorlandskaber · Infoskærme siden 2013 · Ca. 220 ansatte på hovedkontoret i Valby