"Royal Greenlands fabriksanlæg i byer og bygder er spredt langs hele den grønlandske vestkyst, og en del af vores kolleger arbejder ude på havet i op til to måneder. Derfor var det naturligt at vælge infoskærme som det kommunikationsmiddel, der på samme tid kan formidle nyheder til personalet, uanset om de bor i en moderne by, i udkantsgrønland eller fisker langt ude på
havet. Der er ingen tvivl om, at infoskærme er det nødvendige bindeled i virksomheden, der knytter os sammen som kolleger, og gennem nyhederne får vi et godt indblik i hinandens hverdag. Især billeder fra kolleger i andre byer og fra trawlere illustrerer forskellighederne i vores arbejde. Snart viser vores kolleger i Nordgrønland de mest hvide, vintertørrede ræklinger, lidt sydligere vises indhandlede stenbiderrogn i tøndevis, hvilket får et besætningsmedlem på en af trawlerne til straks at vise en bifangst; en dværgstenbider så lille, at den kan placeres på en fingerspids. Vi stifter bekendtskab med ansigter ved nyansættelser.
Billeder fra festlige begivenheder, jubilæer og lignende er med til at vedligeholde medarbejdernes fælleskabsskab i virksomheden. Vi lægger både vores interne og eksterne nyheder med billeder på skærmene, så også fabriksarbejdere, der ikke har direkte adgang til en computer på deres arbejde, kan følge med i, hvad der rører sig i virksomheden og omverdenen. Vi viser virksomhedens annoncer, reklamer og korte videoklip. Vejret er afgørende for fiskeriet, og derfor viser vi DMI's ugentlige vejrudsigter for forskellige lokaliteter i Grønland. Vores kolleger langs Grønlands vestkyst og ude på trawlerne benytter sig af muligheden for at lægge billeder på infoskærmene. Vi viser også nyheder fra vores nationale radio/TV-station samt DR gennem RSS-feeds, så kollegerne er opdateret i forhold til omverdenen. VisioSigns informationssystem er det hidtil mest tidssvarende kommunikationsmiddel, der hurtigt og effektivt kan formidle alle former for informationer, der skal kommunikeres ud til personalet."
Káte Hansen, Kommunikationschef, Royal Greenland
Fakta om Royal Greenland og VisioSign: 25infoskærme placeret på 20 lokationer og fem trawlere ud for Grønland · VisioSign-kunde siden 2013 · Royal Greenland er en af verdens største seafood-virksomheder, der beskæftiger sig med fiskeri fra trawlere og mindre skibe, produktion til lands og til vands samt salg på verdensplan.