fredag, 21 december 2018 09:34

VisioSign søger IT support elev

Drømmer du om en karriere som IT-supporter?

Er du en smilende IT-problemknuser, der brænder for at hjælpe andre og af natur altid yder en høj service, så har du chancen for et spændende og udfordrende elevforløb hos VisioSign.

Du bliver en del af vores Helpdesk team, der i dag består af tre IT-supportere, der hver dag sætter en ære i at yde den bedste service til VisioSign kunder. Vores kunder skal føle, at de trygt kan komme til os og få løst såvel små som store udfordringer i hverdagen. Vi lægger stor vægt på at yde en effektiv, kvalificeret og personlig support, der lever op til kundernes forventning.

 

Om jobbet

Som IT-support elev hos VisioSign får du en bred faglig erfaring. Du vil få berøring med et meget bredt udsnit af forskelligartede supportopgaver:

  • First level support til VisioSign´s kunder på mail og telefon
  • Onsite problemløsning
  • Daglig drift af intern IT
  • Klargøring af hardware
  • Teknikker udkørsler til kunder
  • Diverse ad hoc opgaver

Der vil i forløbet være fokus på at give dig en lærerig elevtid, hvor du udvikler dine personlige og faglige kompetencer, således at du får omsat din teoretiske viden til praktiske færdigheder.

Om dig

  • Du er serviceminded og vindende i din kontakt med kunder
  • Du er engageret, positiv og trives i et travlt miljø
  • Du tager medansvar for egen læring og viser gåpåmod
  • Du arbejder godt i et team, hvor alle hjælper til med dagens opgaver
  • Du er flydende i skrift og tale på dansk og engelsk (vi supporterer kunder over hele verden)
  • Du har bestået IT-support grundforløbet på TEC eller tilsvarende

Vi tilbyder

  • Gode kollegaer med høj faglig stolthed
  • Frihed og højt til loftet i en mindre virksomhed
  • Kantineordning, sociale aktiviteter og en behagelig omgangstone
  • Gode muligheder for at udvikle dig og blive dygtigere hos os

Om virksomheden

VisioSign er leverandør af infoskærme og har igennem de sidste 18 år opsat skærme i de fleste store private virksomheder og offentlige institutioner, som fortsat bruger vores kommunikationsløsninger.

VisioSigns infoskærme er et velrenommeret kommunikations- og præsentationsmedie i høj kvalitet. Systemet fungerer som en fleksibel, elektronisk og dynamisk infoskærm, der er nem at bruge. Det har uanede muligheder for integration og anvendelse, og vi tilpasser det til den enkeltes behov. Vores kommunikationsløsninger er velegnede både til intern kommunikation til ansatte og til ekstern kommunikation til borgere, elever, kunder, partnere og gæster.

Er du interesseret?

Send din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest den 15. januar 2018 på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

 

Kontakt Få mere information om stillingen hos Charlotte Lysholm på 39 63 39 06

Ansøgningsfrist 15/1 2019  

Send ansøgning til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vi glæder os til at høre fra dig!